Om mig

Halløjsa!
Mit navn er Lindy Aldahl, og I kender mig bedst som mureren fra "Rigtige Mænd" på DR1. Jeg bor i Nordjylland i en lille by ved navn Støvring, sammen med min kone og tre børn; Oliver, Matias og Sarah. Oliver går i 3.g på det lokale STX og Matias og Sarah går i folkeskole i 8. og 5. klasse.


De har alle støttet mig godt i min rejse i "Rigtige mænd", hvor jeg startede med at være en halvfed håndværker og endte med at blive en sundere, gladere og mere livsglad familiefar end før.


DR1's program "Rigtige Mænd", har givet mig muligheden for at komme ud i Danmark og holde foredrag om, hvordan mit liv var før, og hvordan det er nu - fyldt med masser af spas! Før "Rigtige Mænd" var min hverdag fyldt med meget mere murerarbejde, end det er i dag, samt mere tid til at spille musik med min far i weekenderne til alverdens komsammener.


Jeg blev udlært til murersvend tilbage i 2008, og før det arbejdede jeg som grafisk trykker i Støvring. I dag kan man, som sagt, for det meste finde mig tilfældige steder i Danmark, hvor jeg står på en scene og snakker løs om mit liv. Hvis I kunne tænke jer at få mig at opleve i det virkelige liv, kan I gå ind på dette link,